Oprindelsesland og biologisk familie

Oprindelsesland og biologisk familie

Hvordan var mit liv før adoptionen?

Hvorfor blev jeg givet til adoption?

Hvordan ser mine forældre ud og hvem er de?

Har jeg biologiske søskende?

Hvordan mon det vil opleves at gå rundt i det land, hvor jeg er født?

 

Det er ofte på baggrund af nysgerrighed og en god portion spørgsmål at adopterede vælger at rejse til deres oprindelsesland og eventuelt samtidig gør et forsøg på at finde den biologiske familie.

 

Et forsøg på at få skrevet kapitel 1 i historien om sig selv, en udforskning af identitet, en søgen efter svar på grundliggende eksistentielle spørgsmål.

Hvor hører jeg til?
Hvem er jeg?
Og hvorfor blev det sådan?

 

For mange adopterede bliver rejsen en følelsesmæssig udfordring. Ens livsvilkår før adoptionen bliver meget mere virkelige og konkrete, den biologiske familie bliver mennesker af kød og blod og kulturmødet giver anledning til helt nye oplevelser og overvejelser.

 

Jeg har siden 1995 rådgivet adopterede før, under og efter besøg i oprindelseslandet og mødet med biologisk familie. Gælder også dansk adopterede.

 

Samtalerne kan have fokus på emner som:

  • Forventninger.
  • Adoptivforældre – biologiske forældre.
  • Følelsesmæssige forhold; vrede, sorg, frustration.
  • Den videre kontakt til biologisk familie.
  • Splittet identitet eller både og …