Voksne adopterede

Voksne adopterede

Som voksne udfordres vi alle af forventninger fra mange sider. Egne forventninger, forventninger fra familie og venner samt samfundets forventninger. Vi skal finde en kæreste, få en uddannelse og senere et arbejde, vi skal også få børn og etablere os i eget hjem. Vi skal være sociale, robuste og fleksible. Vi skal leve det gode liv.

For nogle er det let at finde sig til rette med livet, for andre er det mere kompliceret.

Det er min erfaring at voksne adopterede får vanskeligheder på baggrund af en unik sammenvævning af særligt to forhold: Komplicerede forhold fra tiden før adoptionen kombineret med konkrete negative hændelser i adoptivfamilien. 

Voksne adopterede henvender sig typisk med følgende forhold:

  • Angst og depression.
  • Livskriser.
  • Lavt selvværd.
  • Vanskeligheder med at etablere og vedligeholde et parforhold.
  • Når intimitet og sex er svært.
  • Vanskeligheder med at begå sig socialt.
  • Tvangshandlinger og tvangstanker.
  • Ensomhed og tomhedsfølelse.
  • Misbrug.
  • Vanskeligheder med at regulere følelser.
  • Belastende forhold i familien; alkohol, skilsmisse, en søskende med vanskeligheder m.m., voldsomme konflikter m.m.

 

Særligt i forhold til adoption:

  • Tilknytningstraumer.
  • Vanrøgt i tiden før adoptionen.
  • Tilknytningsforstyrelser.
  • Post traumatisk stress disorder (PTSD).
  • Personlighedsforstyrelser (særligt borderline).
  • Identitet og etnicitet. Positiv opmærksomhed, mobning og racisme
  • Hatecrimes.
  • Håndtering af to sæt familier; adoptivfamilien og den biologiske familie
  • Rejse til oprindelseslandet.
  • Selv at blive forældre.

 

Som oftest går folk i individuel terapi, men det er også muligt at komme som par eller familie. Læs eventuelt mere på www.maybrittskjold.dk